beære
Danish
Etymology
be- + ære, after German beehren
Verb
beære (imperative beær, infinitive at beære, present tense beærer, past tense beærede, perfect tense beæret)
Conjugation
References
- “beære” in Den Danske Ordbog
Norwegian Bokmål
Etymology
be- + ære; from German beehren
Verb
beære (imperative beær, present tense beærer, passive beæres, simple past and past participle beæra or beæret, present participle beærende)
References
- “beære” in The Bokmål Dictionary.