færdig
See also: färdig
Danish
Etymology
From Old Danish færthigh, from Old Norse ferðugr. Partly influenced by Middle Low German verdich. Compare German fertig.
Adjective
færdig (neuter færdigt, plural and definite singular attributive færdige)
- finished, completed
- (chiefly in some compounds) skillfulness, tendency, habit (added as a prefix or suffix to nouns, verbs and adjectives).
Inflection
| positive | comparative | superlative | |
|---|---|---|---|
| indefinite common singular | færdig | — | —2 |
| indefinite neuter singular | færdigt | — | —2 |
| plural | færdige | — | —2 |
| definite attributive1 | færdige | — | — |
1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.
Interjection
færdig
- I will debate this no further
- 2016, Bent Rasmussen, Det skaldede spøgelse, Gyldendal A/S, →ISBN:
- Som jeg siger, så er det sent, og vi har en lang dag i morgen. Færdig.
- As I say, it is late, and we have a long day tomorrow. End of discussion.
Derived terms
- bristefærdig
- faldefærdig
- flyvefærdig
- giftefærdig
- spagfærdig
References
- “færdig” in Den Danske Ordbog