forøge

Danish

Etymology

From for- +‎ øge.

Verb

forøge (imperative forøg, infinitive at forøge, present tense forøger, past tense forøgede, perfect tense har forøget)

  1. to increase, enhance

Conjugation

Conjugation of forøge
active passive
present forøger forøges
past forøgede forøgedes
infinitive forøge forøges
imperative forøg
participle
present forøgende
past forøget
(auxiliary verb have)
gerund forøgen

Derived terms

References