Danish
Etymology
From frem + skynde.
Verb
fremskynde (imperative fremskynd, infinitive at fremskynde, present tense fremskynder, past tense fremskyndede, perfect tense fremskyndet)
- to accelerate, expedite, hasten, quicken, speed up, advance.
- Synonyms: forcere, rykke frem
Conjugation
Conjugation of fremskynde
|
active |
passive
|
| present
|
fremskynder
|
fremskyndes
|
| past
|
fremskyndede
|
fremskyndedes
|
| infinitive
|
fremskynde
|
fremskyndes
|
| imperative
|
fremskynd
|
—
|
|
participle
|
| present
|
-
|
| past
|
fremskyndet (auxiliary verb have)
|
| gerund
|
fremskynden
|
|
Derived terms
References