kompliceret
Danish
Etymology
komplicere + -et.
Adjective
kompliceret (plural and definite singular attributive komplicerede)
Inflection
| positive | comparative | superlative | |
|---|---|---|---|
| indefinite common singular | kompliceret | mere kompliceret | mest kompliceret2 |
| indefinite neuter singular | kompliceret | mere kompliceret | mest kompliceret2 |
| plural | komplicerede | mere kompliceret | mest kompliceret2 |
| definite attributive1 | komplicerede | mere kompliceret | mest komplicerede |
1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.