sülʹg

Veps

Etymology

From Proto-Finnic *sülki, related to Estonian sülg and Finnish sylki.

Noun

sülʹg

  1. saliva

Declension

Inflection of sülʹg (inflection type 3/kivi)
nominative sing. sülʹg
genitive sing. sülʹgen
partitive sing. sülʹged
partitive plur.
singular plural
nominative sülʹg
accusative sülʹgen
genitive sülʹgen
partitive sülʹged
essive-instructive sülʹgen
translative sülʹgeks
inessive sülʹges
elative sülʹgespäi
illative sülʹgehe
adessive sülʹgel
ablative sülʹgelpäi
allative sülʹgele
abessive sülʹgeta
comitative sülʹgenke
prolative sülʹgedme
approximative I sülʹgenno
approximative II sülʹgennoks
egressive sülʹgennopäi
terminative I sülʹgehesai
terminative II sülʹgelesai
terminative III sülʹgessai
additive I sülʹgehepäi
additive II sülʹgelepäi