Danish
Etymology
From sandsynlig + gøre. Compare Norwegian Bokmål sannsynliggjøre.
Verb
sandsynliggøre (imperative sandsynliggør, infinitive at sandsynliggøre, present tense sandsynliggører, past tense sandsynliggjorde, perfect tense sandsynliggjort)
- to make probable; to make likely
Conjugation
Conjugation of sandsynliggøre
|
active |
passive
|
| present
|
sandsynliggører
|
sandsynliggøres
|
| past
|
sandsynliggjorde
|
—
|
| infinitive
|
sandsynliggøre
|
sandsynliggøres
|
| imperative
|
sandsynliggør
|
—
|
|
participle
|
| present
|
-
|
| past
|
sandsynliggjort
(auxiliary verb have)
|
| gerund
|
sandsynliggøren
|
|
Derived terms
References