udsætte

Danish

Etymology

ud +‎ sætte, from Old Danish utsættæ, perhaps from Middle Low German utsetten.

Verb

udsætte (imperative udsæt, infinitive at udsætte, present tense udsætter, past tense udsatte, perfect tense udsat)

  1. (with for) subject to
    Den anklagede hævdede at have været udsat for tortur.
    The accused claimed to have been subjected to torture.
  2. to postpone, to suspend
    De udsatte arbejdet til i morgen på grund af regnvejret.
    They put off the work to tomorrow because of the rain.

Conjugation

Conjugation of udsætte
active passive
present udsætter udsættes
past udsatte udsattes
infinitive udsætte udsættes
imperative udsæt —
participle
present udsættende
past udsat
(auxiliary verb have or være)
gerund udsætten

Derived terms

  • udsætning
  • udsættelse

References

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.