udstøde

Danish

Etymology

After Middle Low German utstoten.

Verb

udstøde (imperative udstød, infinitive at udstøde, present tense udstøder, past tense udstødte, perfect tense udstødt)

  1. to utter
  2. (physics, biology) to repel, reject
    Synonym: afstøde
  3. to expel, abandon, throw out, banish, exclude
    Coordinate terms: ekskludere, forstøde

Conjugation

Conjugation of udstøde
active passive
present udstøder udstødes
past udstødte udstødtes
infinitive udstøde udstødes
imperative udstød —
participle
present udstødende
past udstødt
(auxiliary verb have or være)
gerund udstøden

Derived terms

  • udstødelse
  • udstødning

References

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.